Månen og andre uægte måner

Artiklens titel er naturligvis valgt for at tiltrække læserens opmærksomhed og er bestemt ikke uden problemer, for hvad er en uægte måne? Og hvad er i det hele taget en måne? Den Store Danske Encyklopædi fortæller, at en måne er et større himmellegeme, der kredser om en planet, og vi får her også at vide, at

Måner kan enten være indfangne asteroider som Mars’ måner Phobos og Deimos og de yderste af Jupiters måner, eller de kan være dannet i samme proces som moderplaneten som fx Jupiters store galileiske måner.

Her forklares imidlertid ikke, hvordan man kan afgøre, om en måne er uægte, dvs. indfanget, eller ej. For mange år siden læste jeg en overraskende artikel om, hvor fast bundne solsystemets måner er til deres moderplaneter. Desværre kan jeg hverken huske artiklens forfatter eller tidsskriftet, hvori den forekom. Det eneste, jeg husker klart er, at der omkring hver planet skulle være et bælte, hvor måner kunne eksistere “fredeligt” uden at blive revet bort af Solen, og uden at blive revet i stykker af tidekraften. Forfatterens kriterium for ægthed var, at tiltrækningskraften fra moderplaneten skulle overstige Solens tiltrækningskraft med en bestemt faktor.
I denne artikel regner jeg på disse forhold og har valgt at sætte den nævnte faktor til 34. Denne værdi er ikke så arbitrær, som den måtte se ud til. Som baggrundsstof opstiller jeg kort modeller for tidekræfter og for Rochegrænser, før jeg ved hjælp af et regneark beregner bredden af de nævnte bælter. Jeg sammenholder naturligvis også med månernes faktiske afstande og vover at drage en konklusion om månernes ægthed.
Den valgte beregningsmetode kan naturligvis ikke føre til en indiskutabel konklusion om månernes ægthed, og f.eks. bliver konklusionen for Phobos og Deimos ud fra min beregning en anden end Encyklopædiens. Min metode er baseret alene på dynamik, hvilket må siges at være mangelfuldt, men jeg finder, at den alligevel bringer interessante forhold for dagen!
Som enhver god historie indeholder også denne en stor overraskelse, som her vedrører vor egen måne, Månen.
 
Artiklen fylder 10 sider i A4-format.

Indhold:

  • Indledning
  • Tidekræfter
    • En simpel model af tidekraften
    • Eksempler på virkningen af tidekræfter
  • Rochegrænser
    • Simpel model for Rochegrænser
    • Eksempler på Roche-grænser
    • Planetariske ringe
    • Rochegrænser og kometer
    • Rochegrænsen i stellarfysik
  • Tovtrækkeriet
    • f-forholdet
      • Data
      • Overblik over ydre måner
    • Kriteriet på en ægte måne
    • Bælternes udstrækning
    • Jorden og dens måne
    • Potentialbrønde
  • Kilder og litteratur